Velkommen til Trelleborg
Oplev vikingernes verden

1000 år gammel vikingeborg
Ét af de steder, hvor vikingetiden kan opleves på tætteste hold, er på Vikingeborgen Trelleborg nær Slagelse i Vestsjælland.
I et naturskønt område ligger én af vikingernes store ringborge. Trelleborg blev bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand. I dag ses resterne af den store kongeborg tydeligt i terrænet. Kom tæt på vikingerne for 1000år siden og og nyd den smukke natur i Tude ådal.
Museet
Få mere at vide om vikingeborgen i museets udstilling, hvor du kan du komme helt tæt på vikingernes verden og hverdag.
Gå på opdagelse i de autentiske fund og find sporene efter vikingernes hverdag. Mærk vægten af et vikingeskjold, stå ansigt til ansigt med kampklare krigere og se sporene efter slaget om Trelleborg. Mød en Viking og udforsk vikingetiden gennem rekonstruktioner og kopier, skærme og autentiske fund.
Vikingeborgen Trelleborg er for børn i alle aldre
Udforsk den 1000 år gamle kongeborg. Gå på jagt efter Trelleborgs skatte udendørs eller i museets udstilling og find vikingekrigerens sværd, spyd eller økse. I sommerferien og de øvrige ferier, kan du møde museets vikinger, der fortæller om vikingernes liv i krig og fred. Du kan også bage et lækkert fladbrød, skyde med vikingernes langbuer, støbe smykker, deltage i den drabelige krigertræning og mange andre sjove aktiviteter.
Trelleborg planlægger derudover specielle ferieaktiviteter i påskeferien og efterårsferie.

